Grupperejser i Spanien
Hos Viva Tours er vi specialiseret i grupperejser. Lad os sammen planlægge din næste rejse!
VELKOMMEN TIL DET NYE VIVA TOURS
Rejseselskab med speciale i grupperejser til virksomheder, private og temarejser
Vi har i mange år specialiseret os for rejser til den charmerende turistby La Pineda. Dette for både familier, såvel som grupper og firmarejser. Vi ved derfor også en ting eller to om at sammensætte den helt rigtige rejse for dig og din gruppe. Gennem tiden har vi stået for alt fra padel tennis ture, danserejser, yogarejser, gourmet rejser og singlerejser. Alle med forskellige programmer, ønsker og målgrupper.
I spidsen for hver gruppe har dygtige gruppeledere lavet rejsens program og været bindeleddet mellem os og rejsens gæster.
I løvet af de sidste par år har vi været i tænkeboksen omkring hvad vi mener at vi er absolut bedst til i Viva Tours, og dét er at lave unikke grupperejser. Derfor har vi valgt at fokusere alle vores kræfter på grupperejser. Det betyder, at vi arbejder med grupper på 6 personer og opefter. Der er ingen krav til jer som gruppe (udover antal). I er selv med til at gøre jeres unikke rejse til en realitet.
Vil du planlægge en grupperejse/temarejse? Vi hjælper dig på vej!
Har du en fed idé til en rejse med hele familien, vennerne, padelklubben eller er du måske underviser og vil gerne lave træningsture til smukke Spanien? Så står vi hos Viva Tours klar til at hjælpe! Vi sammensætter jeres rejse efter jeres ønsker og krav, og gør alt for, at I føler jer hjemme under jeres ferie.
I samarbejde med en gruppeleder står vi for alt det praktiske. Vi sørger for fly, hotel, transfer og at eventuelle andre praktiske ting er i orden, mens gruppelederen sørger for, at samle et stærkt hold deltagere. Så kan gruppen bare læne sig tilbage og nyde den varme spanske sol og følge ugens program.
IDEER TIL DIN TEMAREJSE
VIVA TOURS FAVORITHOTEL: ESTIVAL PARK HOTEL & SPA
Estival Park Hotel & Spa har ALT hvad vi drømmer om på vores ferie, og vores gæster er enige! Hotellet er beliggende direkte på La Pinedas strandpromenade og ligger derfor også næsten direkte på stranden.
Hotellet er delt op i 3 hovedområder, som hver har sin egen restaurant, bar og eget pool område. Derudover er hotellet også opdelt i mindre lukkede områder som også har eget grønt område og pool. Som navnet antyder har hotellet som noget helt unikt en fantastisk 4400 kvm spa som er inkluderet gratis med i rejser på minimum 7 nætter. Hotellet er absolut et besøg værd – faktisk flere besøg!
HVAD SIGER VORES KUNDER?