Træningsrejse til Marbella

Forside » Træningsrejse til Marbella

Vil du med årets fedeste træningsrejse til Marbella?

Træningscamp med Phie Høstrup 2024

I uge 50 pakker jeg tasken og tager afsted for at afholde årets fedeste træningsrejse i Marbella. Jeg vil gerne invitere DIG med på en rejse, hvor træning og fællesskab er i højsæde. Uagtet om du rejser alene eller med en veninde under armen, vil du blive integreret i et fællesskab, hvor fællesnævneren er glæde ved fysisk aktivitet. 

Jeg har inviteret mine veninder Sidsel Gade og Laura Kudsk og sammen vil vi byde dig på en uge fyldt med alt dét, vi selv holder af: Træning, sved på panden, højt humør, lækker mad og socialt samvær i de skønneste omgivelser. Campen forgår i Marbella, Finca Naundrup, som danner den perfekte ramme for et pusterum fra hverdagens trummerum med plads til at slå hovedet fra på dagens WOD, forbedre dine T2B til gymnastics, danse helt amok eller genfinde roen til yoga. 

Vi rejser i samlet flok fra Billund d. 8. december. Herfra har vi 7 dage til at træne amok, lære hinanden at kende, slappe af ved poolen og holde ferie. På rejsen har jeg sammensat et program, som dagligt rummer 3-4 aktiviteter – det kunne være WOD, Enduance, Gymnastics, TeamWOD, yoga eller forskellige former for dans. Alle aktiviteter er valgfrie, så du kan skræddersy din dag efter behov og energi. Jeg lover, at mine medinstruktører og jeg selv vil gøre sig umage for at tilpasse alle workouts, så de passer til netop dig og dit niveau.

PRISEN INKLUDERER

  • 8 dages fitnessrejse inklusiv 3-4 daglige aktiviteter
  • Afrejse fra Billund med direkte fly og transfer t/r mellem hotel og lufthavn.
  • Inkluderer 10 kg indtjekket bagage samt lille håndbagage (håndtaske eller rygsæk. Ikke kuffert). 
  • Overnatning på Finca Naundrup. Værelser til 2-4 personer – de fleste boliger er lejligheder med 2 – 3 soveværelser.
  • Prisen inkluderer komplet morgen- og aften buffet.

    Juice, te, kaffe, vand til morgenmad – vand til aftensmad. Andre drikkevarer kan tilkøbes. Første måltid er aftensmad på ankomstdagen og sidste måltid er morgenmad på afrejsedagen. inklusiv vand og frugt hele dagen.

  • Det fulde trænings- og aktivitetsforløb som anført i rejsebeskrivelsen
  • TILKØB: Enkeltværelse i lejlighed til 2.800 kr
  • TILKØB:  Opgradering til 20 kg indtjekket bagage koster 700 kr. t/r

Rejsen arrangeres af Viva Tours ApS, der betaler afgiften for alle rejsende til den danske Rejsegarantifond.

Der er tegnet udvidet ansvarsforsikring hos Gouda Rejseforsikring for alle rejsende. 

Læs og se mere om hotellet her: Finca Naundrup – Finca Naundrup

JERES INSTRUKTØRER

Phie Høstrup

Jeg har siden 2015 fungeret som fitnessinstruktør i både ind- og udland. Blandt de kendte kæder FitnessWorld og FitnessX har jeg været ansat på Club La Santa og Playitas. Jeg er uddannet Cand.Scient Idrætsvidenskab fra Aarhus Universitet og arbejder pt. som lærer på Efterskolen Helle. Til mine 10 års erfaring som holdinstruktør kommer det, at jeg brænder for at lære fra mig og skabe fællesskab igennem træning. Lige netop glæde og fællesskab lover jeg, at jeg vil give dig på denne træningscamp. Mine undervisningskompetencer spænder bredt og på turen vil jeg primært undervise i TeamWOD og yoga. 

Med på turen har jeg inviteret Sidsel Gade som min medinstruktør. Sidsel startede for 3 år tilbage sin crossfitrejse og de seneste 2 år har hun konkurreret både nationalt og internationalt. Sidsel arbejder til hverdag som ergoterapeut og rejser i mindre travle perioder som gæsteinstruktør for Apollo, hvor hun underviser på de forskellige Playitas-hoteller. På turen vil Sidsel byde ind med undervisning i vægtløftning og gymnastics. 

Din tredje instruktør er Laura Kudsk. Laura har en kæmpe passion for dans og finder en stor glæde i at bevæge sig til rytmer og god musik. Til dagligt arbejder hun som kosmetolog i Aarhus, mens hun i sin fritid underviser i PureGym som jam-instruktør. Uge efter uge fylder hun byens holdsale op med danseglade medlemmer. På turen kan du danse op til flere forskellige genre med Laura som instruktør.

 

PRIS

7.995,00 kr.

 

*Prisen indeholder ikke frokost og drikkevarer

*Under turen vil der blive taget billeder til fremtidig markedsføring samt content til sociale medier. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer omkring dette, er du velkommen til at kontakte Phie.

Faciliteter på Fincaen til fri afbenyttelse:

  • Padelbaner (Tillæg på 14€/18€ pr bane / time)
  • Stort fælles Poolområde
  • Udendørs træningsområde
  • Fodboldbane af kunstgræs (7 mands)

Instruktører

SPØRGSMÅL OG KONTAKT

Har du spørgsmål til rejsen er du mere end velkommen til at kontakte Phie direkte på mail eller Instagram.