SALOU

Forside » Oplevelser » Salou

Salou - en by fuld af liv og oplevelser

Salou på den spanske Middelhavskyst, 112 km fra Barcelona, er en af de mest populære feriebyer på Costa Dorada, hvor en perlerække af lange sandstrande veksler med smukke klippefyldte bugter. La Pineda er kystbyens rolige og afslappede område med de skønneste spisesteder, små fiskerestauranter og en fantastisk badestrand. 

Aktiviteter og seværdigheder

Der er fremragende golfbaner (Lumine lakes og hills) lige ved hotellet og i den nærmeste omegn, i alt 5 golfbaner. I udvalgte uger tilbyder vi gratis golftræning for begyndere (se program).

Salou huser en af Europas største og mest spændende forlystelsesparker, Port Aventura, med et væld af rutsjebaner, forlystelser og temaområder. Parken er absolut anbefalelsesværdig til alle aldersgrupper.
Hvert år i oktober er der ligeledes Rally, det foregår i den indre by samt ude i bjergene omkring Salou

Tæt på spændende byer

10 km. fra Salou ligger middelalderbyen Tarragona, som er et besøg værd med sin rigdom af gamle bygninger og monumenter, herunder romersk arkitektur, amfiteatre og klostre.

Et besøg i den fascinerende storby Barcelona er oplagt. Oplev fantastisk arkitektur, berømte springvand og den ufærdige gotiske katedral.

Derudover er det også muligt at tage en slentretur langs gågaden Las Ramblas med dens farverige blomsterboder, gademusikanter, kunstnere og fortovscaféer.

Eller måske tage på Camp Nou og opleve en fodboldkamp.