REUS
Reus var i 1700-tallet Cataloniens næststørste by
Reus var i 1700-tallet Cataloniens næststørste by, hvilket skyldes en blomstrende brændevinshandel. Ved starten af 1900-tallet var byen så rig, at man – inspireret af trenden i Barcelona – havde råd til at opføre en række kostbare bygninger i den nye modernisme stil. Reus er også byen, hvor Gaudi kom til verden i 1852 og boede, indtil han blev 18 år.
Reus er den perfekte shopping by, da der er ca. 600 butikker i byen. Man kan slentre igennem byens historiske centrum og blive betaget af de smukke bygninger, den livlige atmosfære og gaderne, der er fulde af restauranter og fortovscafeer.
En god rute at gå er Ruta del Modernisme de Reus/Modernisme Route, hvor man blandt andet kan se flere modernismeværker, heraf fire arbejder af Lluis Doménech i Montaner. Der er ingen værker af Gaudi selv, men til gengæld kan man besøge hans barndomshjem, kirken hvor han blev døbt, samt hans gamle skole.
Gaudi Museet
Gaudi museet er et nyere museum, der giver interesserede besøgende mulighed for at forstå hovedelementerne i Gaudis arkitektur. Der er tre etager på museet, som både viser Gaudi, som det geni han var, men også Gaudi som menneske.
Hvad kan man opleve på Gaudi museet
Audio-Visual Intro: Der vises en audio-visual historie på ca. 10 minutter, der introducerer os til Gaudis baggrund og giver os en lille introduktion til, hvordan vi kan forstå hans universelle sprog.
Modeller som må røres: Det gode ved museet er, at man må røre ved det hele, så man virkelig kan mærke de organiske former og det materiale, de er lavet af. Når Gaudi begyndte på et nyt stykke arbejde, lavede han først en model af det projekt, han skulle i gang med, hvorefter han ville studere, hvordan modellen så ud og herefter eventuelt rette lidt til.
Gaudi brugte mere end 40 år på at arbejde med La Sagrada Familia. The Pinnacle of the belfry = Klokketårnet er en af Gaudis sidste designs inden hans død i 1926. Der vises også flere udsnit af tanker og modeller over Casa Mila og Casa Batllo
Derudover er der også en model af søjlegangen fra Park Güell (bygget 1901-1914). Han brugte klippesiden som den ene sidevæg og så de dynamiske lidt skæve søjler til den anden side. Her skulle det også være bølgernes bevægelse, der skulle have inspireret ham.
Da Gaudi døde efterlod han sig to ufærdige byggerier: La Sagrada Familia og The Curch of the Güell Colony.
Model af La Sagrada Familia
Modellen har rejst rundt i hele verden på forskellige udstillinger i mange år, før den kom her til Gaudimuseeet. Modellen er 7m høj, hvilket betyder, at man var nødt til at dele den i to dele for at udstille den, men sådan så den også ud i Gaudis workshop inde i La Sagrada Familia.
Gaudis seng
Man kan også se en reproduktion af Gaudis værelse, som det så ud de sidste 8 måneder af hans liv. Her var han flyttet permanent ind i sin workshop i La Sagrada Familia, hvor han hver dag funderede over byggeriet og dekoration af helligdommen. Både Gaudis workshop og værelse blev desværre brændt ned i 1936 under den Spanske Borgerkrig, da anarkistiske grupper raserede flere af kirkerne i Barcelona.
Skulpturelle figurer og spejle
Gaudi opfandt en meget speciel måde at arbejde med sine skulpturer på. Han fotograferede sine skulpturer og bygningsmodeller, mens de var omgivet af spejle. På den måde kunne han se alle skulpturens/bygningens vinkler/perspektiver på ét foto. En ”model-laver” reproducerede så figuren i gibs i den rigtige størrelse 1:1, og den blev så sat derhen, hvor den hørte hjemme. Efter at Gaudi havde set, hvordan skulpturen så ud på sin rigtige plads, fik han skulpturen lavet i sten.
Gaudis afviste projekt i Reus
Det siges, at Gaudi besøgte Reus i 1904 i forbindelse med en religiøs højtid. Under hans besøg gav han udtryk for, at han gerne ville ændre på kirken/alteret, og i 1906 udviklede han et projekt til dette.
Sommeren samme år indsendte Gaudi og to af hans kollegaer projektet til bestyrelsen i kirken, og projektet blev godkendt af byrådet i Reus. Det nærmeste område og nogle veje skulle lukkes, og de efterfølgende gener førte til, at beboerne i området klagede til byrådet, og projektet blev lagt på hylden til Gaudis ærgelse. Endelig i 1925 blev arbejdet påbegyndt igen af kommunens egen arkitekt (Pere Caselles). Men Gaudis eget projekt for hans hjemby gik aldrig i opfyldelse.