LA RAMBLA
En helt fantastisk stemning
Skønne cafeer, sansepirrende madmarkeder og flotte butikker i den særlige modernist-stil, som blev Barcelonas arkitektoniske varemærke omkring år 1900.
Ramblaen er et gammelt flodleje, hvor vaskekoner i sin tid stod og vaskede tøj. Ramblaen er 1,2 kilometer lang og strækker sig fra Port Vell i syd til Placa Catalunya i nord. Da havnen blev udvidet, overdækkede man floden med sten, og i dag er det Barcelonas mest kendte gade.
På Ramblaen kan man købe alverdens ting, bl.a. kan man købe levende dyr! Der findes også et stort frugt/mad marked, og i sidegaderne til Ramblaen finder man diverse tøj- og modebutikker. Langs Ramblaen vil I se ”levende” statuer; det er ofte studerende, der har brug for lidt ekstra penge. Husk, at hvis I tager billeder af dem, bør man også lægge lidt penge i hatten.
H.C. Andersen beskriver efter et besøg i 1862 Ramblaen som en menneskefyldt festsalon flankeret af cafeer, som i pragt og smagfuldhed overgår cafeerne i selveste Paris.
Shopping
Der er et vælg af butikker langs Ramblaen. Men på grund af populariteten af Ramblaen, og den store mængde af besøgende, vil du finde forhøjede priser og generelt et lavere serviceniveau, end du vil opleve i de mindre turistprægede områder.
Frokost
Det er lidt dyrt på Ramblaen, men hop ind i sidegaderne og det jødiske kvarter. Der er maden ok billig, men drikkevarerne kan være lidt dyre. Tag eventuelt ind på Plaza Real. Fra PL. Catalunya med retning mod Columbus ligger denne plads på venstre side af Ramblaen efter Liceu metro st. drej ved Kentucky Fried Chicken.
La Boqueria Madmarked
Omkring to tredje dele op langs ramblaen på venstre hånd, hvis du kommer fra Columbus statuen, vil du opdage Europas største og mest berømte madmarked. Indgangen fører til en verden fyld med alverdens fødevarer lige fra frugt, fisk, kød, kager og meget andet. Markedet er fyldt med både lokale og turister.
Rundt omkring kan man finde boder, der sælger både mad og drikke. Her er der gode muligheder for at få en frokost eller en hurtig snack. Den mest populære af dem er El Pintxo lige til højre for indgangen. Dog kan det være svært at få en sideplads der, men de andre boder, som ligger længere nede, er af lige så god kvalitet, og der kan det være nemmere at finde en sideplads. Priserne er det samme som en kvalitetsrestaurant f.eks. koster en seafood platte omkring €18.00.
Der er placeret frugtboder flere steder på markedet, hvor man kan købe frisk frugtjuice eller udskåret frugt i et bæger til omkring €1.00.
Boqueria madmarked med de mange boder med specialiteterer er noget I må opleve, når I besøger Barcelona. Uanset om du køber tapasingredienser, friske hele fisk, spiser din frokost der eller bare kigger dig omkring, er du garanteret en uforglemmelig oplevelse.