Træningsrejse til Marbella
PHIETNESS-CAMP 2025
Kom med på årets fedeste rejse til Marbella!
Ved Phie Høstrup
27. oktober - 3. november 2025
I uge 44 pakker jeg tasken og rejser afsted for at afholde årets fedeste træningscamp i Marbella. Jeg vil gerne invitere DIG med på en rejse, hvor træning og fællesskab er i højsæde. Uagtet om du rejser alene eller med en veninde under armen, vil du blive budt velkommen i et fællesskab, hvor fællesnævneren er glæden ved fysisk aktivitet.
Jeg byder dig på en uge fyldt med alt dét, jeg selv elsker: Træning, sved på panden, højt humør, muligheden for fordybelse, god mad og socialt samvær i de smukkeste omgivelser. Campen foregår i Marbella, Finca Naundrup, som danner den perfekte ramme for et pusterum fra hverdagens trummerum med plads til at slå hovedet fra på dagens WOD, give hele armen til en steptime eller genfinde roen til yoga.
Vi rejser i samlet flok fra Aalborg d. 27. oktober. Herfra har vi en hel uge til at træne amok, lære hinanden at kende, slappe af ved poolen og holde ferie. På rejsen har jeg sammensat et program, som dagligt rummer 3-4 aktiviteter – det kunne være WOD, Enduance, teknik træning, TeamWOD, step, yoga eller afspænding. Alle aktiviteter er valgfrie, så du kan skræddersy din dag efter behov og energi. Under rejsen sørger jeg for, at alle træninger passer til dig uanset dit niveau eller form. Ydermere vil der være mulighed for frit at benytte træningsfaciliteterne, spille padel til en skilling eller løbe langs vandet.
I ugens program er der indlagt en fri dag, hvor du mod egen betaling kan tage en tur til Malaga eller Marbella.
PRISEN INKLUDERER
- 8 dages fitnessrejse inklusiv 3-4 daglige aktiviteter
- Afrejse fra Aalborg med direkte fly og transfer t/r mellem hotel og lufthavn.
- Inkluderer 20 kg indtjekket bagage samt lille håndbagage (håndtaske eller rygsæk. Ikke kuffert).
- Overnatning på Finca Naundrup. Værelser til 2-4 personer – de fleste boliger er lejligheder med 2 – 3 soveværelser.
- Prisen inkluderer komplet morgen- og aftensmad. Juice, te, kaffe, vand til morgenmad – vand til aftensmad. Andre drikkevarer kan tilkøbes. Første måltid er aftensmad på ankomstdagen og sidste måltid er morgenmad på afrejsedagen. inklusiv vand og frugt hele dagen.
- Det fulde trænings- og aktivitetsforløb som anført i rejsebeskrivelsen
- TILKØB: Enkeltværelse i lejlighed til 2.800 kr
- TILKØB: Frokost 15 euro pr. dag pr. person
PHIE HØSTRUP
Jeg har siden 2015 fungeret som fitnessinstruktør i både ind- og udland. Blandt de kendte kæder FitnessWorld og FitnessX har jeg været ansat på Club La Santa og Playitas. Jeg er uddannet Cand.Scient Idrætsvidenskab fra Aarhus Universitet og arbejder nu som lærer på en special efterskole. Til mine 10 års erfaring som holdinstruktør kommer det, at jeg brænder for at lære fra mig og skabe fællesskab gennem træning. Lige netop glæde og fællesskab lover jeg, at jeg vil give dig på denne PHIETNESS-camp. Mine undervisningskompetencer spænder bredt og på turen vil jeg primært undervise i crossfit, funktionel træning, step og yoga.
EARLY BIRD PRIS
8.395,00 kr.
Book din rejse allerede nu til EARLY BIRD pris.
*Prisen indeholder ikke frokost og drikkevarer udover det angivne i infoboksen.*Under turen vil der blive taget billeder til fremtidig markedsføring samt content til sociale medier. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer omkring dette, er du velkommen til at kontakte Phie.
*Cirka 1,5 måned inden afrejse oprettes en facebook-gruppe, hvor rejsende samt arrangør kan kommunikere
Faciliteter på Fincaen til fri afbenyttelse:
- Padelbaner (Tillæg på 14€/18€ pr bane / time)
- Stort fælles Poolområde
- Stor koncertsal til foredrag eller lignende (200 personer)
- Mødelokale til foredrag eller lignende (30 personer)
- Udendørs træningsområde
- Fodboldbane af kunstgræs (7 mands)
SPØRGSMÅL OG KONTAKT
Har du spørgsmål til rejsen er du mere end velkommen til at kontakte Phie direkte på mail eller Instagram.
BOOK DIN PLADS