Kirken ligger i den bydel, der hedder Eixample (ei-champ-le), som betyder udvidelse. Navnet kommer af, at området egentlig ligger udenfor den oprindelige bymur. Bydelen ligger ovenpå en gammel ubebygget militærgrund, men i 1800-tallet voksede byen kraftigt, og der blev for trængt indenfor bymuren. Derfor blev denne revet ned, og man udvidede byen med denne nye del. Alle byens forretningsfolk, der virkelig var dem, der havde penge, blev så vilde med denne nye bydel, at de hyrede diverse arkitekter til at designe deres huse. Bydelen er derfor fyldt med fantastiske huse med en imponerende arkitektur. Hvis man ser et luftfoto af den nye bydel kan man se, at gaderne ligger som et gittermønster. Det specielle er dog, at alle hjørnerne er skåret af husene, hvilket giver mere luft og lys i gaderne.


Vi kan takke en boghandler ved navn Josep Maria Bocabella for, at kirken blev til. Det var nemlig ham, der gerne ville have opført en kirke, da han var bange for, at kristendommen ville gå til grunde i 1800-tallets industrialisering. Han ville gerne have købt en af de bedste grunde, men de var desværre alt for dyre for ham. I stedet købte han en billig grund, og her begyndte han byggeriet af La Sagrada Familia, som betyder ”Den hellige Familie”, i samarbejde med arkitekten Francisco de Villar, som faktisk var Gaudis tidligere læremester fra universitetet.

Et år efter at den nygotiske kirke blev påbegyndt (1883), overtog Gaudi byggeriet. Men Gaudi lavede alle tegningerne om, blandt andet var det meget vigtigt for ham, at kirken blev fyldt med symbolik, som var inspireret af naturen.

Det var egentlig Gaudis intention, at kirken skulle stå færdig med i alt 18 tårne. 12 for hver af de 12 disciple, 4 for apostlene, 1 for Jomfru Maria og i midten skulle stå et 180 meter højt tårn med et kors på toppen, som symbol for Jesus. Beregningerne viste dog, at grunden ikke ville kunne klare et tårn af denne størrelse. Derfor er der i dag 8 tårne, der hver er 94 m høje. Gaudi beregnede, at byggeriet ville tage 200 år, og planen var oprindeligt, at kirken skulle være så stor, at Skt. Peters Kirken i Rom fik plads indeni, men hans oprindelige ambitioner er siden hen blevet reduceret betydeligt.

Fra 1914 helligede Gaudi sig fuldstændig byggeriet og boede de sidste år af sit liv som isoleret eneboer i kirkens krypt. Hele projektet omkring La Sagrada Familia var (og er stadig) et dyrt projekt, der kostede rigtig mange penge, og da Gaudi havde brugt sine egne sparepenge, gik han fra hus til hus og tiggede flere penge. Han brugte samtlige pesetas på kirken og intet på sig selv, og han så derfor mere og mere ussel ud. Alle troede derfor han bare var en bums, og en dag da han var rundt og tigge om penge, blev han kørt ned af en sporvogn. Da alle troede han blot var en almindelig bums, blev han anbragt på et offentligt sygehus, der dengang ikke var særlig velfungerende. Først flere dage efter fandt de ud af, hvem han var og fik ham overflyttet til et privathospital.

Desværre var det for sent, og Gaudi vågnede aldrig af sin koma. Han døde 4 dage senere (1926). Som en hyldest for hans store indsats blev han begravet inde i krypten under La Sagrada Familia.

Gaudis største ønske var, at byggeriet skulle fortsætte efter hans død, og at de kommende arkitekter skulle bygge videre i deres egen stil. Men byggeriet mistede i 1920’erne sin statsstøtte, og i dag finansieres byggeriet af offentlige bidrag, private donationer og indtægter fra turister. Der er ligeledes oprettet en fond, hvor alle kan indbetale penge. Det siges, at fonden har masser af penge til at bygge for, så man håber, at La Sagrada Familia står færdig i år 2053. Hvis dette holder, har byggeriet varet i 170 år, dvs. Gaudis vurdering på 200 år var ganske tæt på. Der er dog ingen politikere, der overhovedet tør sætte årstal på, hvornår kirken er færdigbygget.

I dag er det Jordi Bonnet, der har overtaget arbejdet på kirken.