Salou 

salou

 

Byen 

 

Salou på den spanske Middelhavskyst, 112 km fra Barcelona, er en af de mest populære feriebyer på Costa Dorada, hvor en perlerække af
lange sandstrande veksler med smukke klippefyldte bugter. La Pineda er kystbyens rolige og afslappede område med de skønneste spisesteder,
små fiskerestauranter og en fantastisk badestrand.

 

 

Name

 

Aktiviteter og seværdigheder

Der er fremragende golfbaner lige ved hotellet og i den nærmeste omegn, hvor der også er flere muligheder for ridning. I udvalgte uger tilbyder vi gratis golftræning for begyndere (se program).

Salou huser en af Europas største og mest spændende forlystelsesparker, Port Aventura, med et væld af rutsjebaner, forlystelser og temaområder. Parken er absolut anbefalelsesværdig til alle aldersgrupper.

10 km. fra Salou ligger middelalderbyen Tarragona, som er et besøg værd med sin rigdom af gamle bygninger og monumenter, herunder romersk arkitektur, amfiteatre og klostre.

Et besøg i den fascinerende storby Barcelona er oplagt. Oplev fantastisk arkitektur, berømte springvand og den ufærdige gotiske katedral.
Derudover er det også muligt at tage en slentretur langs gågaden Las Ramblas med dens farverige blomsterboder, gademusikanter, kunstnere og fortovscaféer.
Eller måske tage på Camp Nou og opleve en fodboldkamp.