PRIORAT

Forside » Oplevelser » Priorat

For alle os der elsker vin

Et af de nye og meget spændende vinområder i Spanien. Personligt elsker jeg området og har afholdt flere fødselsdage her.

Omkring 150 km syd for Barcelona i Aragónregionen ligger Priorat klemt inde i bjergene. Området består af la Morera de Montsant (hvilket inkluderer Scala Dei), Gratallops, Porrera, Poboleda, Torroja del Priorat, la Vilella Alta, la Vilella Baixa, El Lloar og Bellmunt del Priorat. Et område, som for alvor kom på alles læber for 10-15 år siden, og en overgang var blandt de kultvine, vinentusiaster snakkede om. Men det blev hverdag, og de sidste år er det ikke meget, man har hørt fra området på trods af, at en ny og mere stilfærdig revolution er sket.

Men først lidt om området Priorat. De mest dominerende druer er garnacha og cariñena (carignan), men generelt benyttes mange forskellige druer i Prioratvinene. Og det er netop arbejdet med de forskellige udtryk i druerne, der giver de komplekse vine og gør området specielt sammenlignet med så mange andre områder i Spanien.

Der er store forskelle på dag- og nattemperaturerne i Priorat, og om sommeren kan temperaturen let overstige 40 grader for om natten at falde til 10 grader. Og med en årlig nedbørsmængde på bare 500 mm, ofte kun 300 mm, er det svære betingelser at dyrke vin under. Kun de stærkeste vinstokke overlever, men det garanterer samtidigt sunde og meget koncentrerede druer. Høstudbyttet er usædvanligt lavt, mange steder bare 10 hektoliter pr. hektar. Og enkelte marker ned til 100 gram druer pr. plante. Blandt andet en række af Clos Mogadors marker, hvor der skal ti stokke til en flaske vin. Mod syd er det varmest, og her har cariñena druen det bedst, mens man mod nord kan lave noget mere kølige vine i stilen.

Vinmarkerne ligger i 100-700 meters højde på meget stejle bjerge, så al høst må foretages med håndkraft. Jordbunden er stenet og domineret af skifer og kvarts, der giver den mørke, næringsfattige og stenholdige jord perfekte dræningsforhold til vin. Vandet trænger nemt 15-20 meter ned, hvorfra det senere bliver hentet op af de stærkeste vinstokke. Skiferstenene er perfekte solfangere og holder på varmen til de kølige nætter, hvilket giver særdeles gunstige modningsforhold.

Historien

Efter vinlusens hærgen i Frankrig i slutningen af 1800-tallet blev megen vin fra Priorat brugt i franske vine, især i vinene fra Roussillon men også i Bordeaux. Vinlusen ramte senere også Priorat, hvilket betød, at den eksportmulighed forsvandt. Konsekvensen var hård for Priorat, og vinproduktionen faldt fra hinanden.

Op gennem det meste af 1900-tallet var den begrænset, og primært hverdagsvin blev lavet til lokalt forbrug. Men omkring 1980 skete der noget, da fire gode venner opdagede mulighederne i Priorat. Biologen José Luis Pérez var den ene, og han skabte vingården Clos Martinet. De øvrige var Carlos Pastrana (Clos de L’Obac), René Barbier (Clos Mogador) og Álvaro Palacios (Clos Dofi). De fire kunne se, at de over 100 år gamle garnacha- og cariñenastokke og den anderledes jordbund, kombineret med Priorats ekstreme klima, kunne give potente vine. Og potente vine var det, nærmest sorte og med alkohol aldrig under 15%. Lige den stil, Robert Parker kunne lide, og vinene fik da også toppoint, hvilket åbnede det amerikanske marked.

I løbet af de følgende 10-20 år blev Priorat kendt som Spaniens førende kultdistrikt. Man begrænsede udbyttet og indførte moderne produktionsmetoder for at øge koncentrationen i vinene. De høje priser fulgte, og et nyt superdistrikt var genfødt på linje med de to store, Rioja og Ribera del Duero.

I dag er man tilbage til lidt mere normale forhold i Priorat, og området er blevet bredere kendt. Man ser også, at en række af de større spanske vinfirmaer som Torres og Codorníu er begyndt at producere vin her. Man er endda begyndt at se Priorat-vine i større mængder i supermarkeder, selv om de ofte ikke kan måle sig med kvaliteten fra de mindre producenter.

Generelt er det høje prisniveau fastholdt, for det er dyrt at producere vin i Priorat. Udbyttet er lavt, og den samlede mængde er lille, så derfor vil vinene fra Priorat altid være dyrere. Konkurrencen er blevet markant større end tidligere, hvor Priorat kunne konkurrere på sine egne druer op mod de mere klassiske tempranillo-vine fra Rioja og Ribera del Duero. Men i dag laves der fremragende vin på de samme druer i nabodistrikter som Montsant, Calatayud, Campo de Borja og Tarragona. Vel at mærke vine, som koster under halvdelen af en Priorat.

Så nu er man gået i gang med at genopfinde sig selv endnu en gang i Priorat. Det er især drevet af en næste generation af de fire gode venner, nemlig Sarah Perez, René Barbier Jr., Álvaro Palacios og tyske Dominik Huber. Væk er den voldsomme koncentration. Vinene skal være elegante og vine, man uden problemer kan drikke. De fleste er overgået til økologisk og biodynamisk drift af markerne, om end man ikke er certificeret, da der er for meget bureaukrati. Man høster tidligere, men den store forskel er sket i kælderen, hvor man dels er begyndt at arbejde med fermentering af hele klaser druer i en del af vinen, en kølig og lang fermentering og markant mindre brug af nye fade. Endvidere har man skippet en række af de internationale druer, som kom i 1980’erne, såsom cabernet og merlot, og fokus er nu især på at lære den harmoni, der er mellem de klassiske druer herfra, cariñena og garnacha, i samspil med den specielle jordbund, der findes, og det unikke mikroklima. Eneste internationale drue, som ser ud til at overleve helt, er syrah, som giver vinene farve, frugt og noter af især violer. Resultatet er helt andre vine, som i elegance kan sammenlignes med vinene fra det nordlige Rhône, stadigt kraftige men med en flot syre, struktur og det lidt urtede udtryk, som gør vinene fra Priorat så spændende.

Senest har man godkendt begrebet Vins de Vila, som bedst kan oversættes til landsbyvine. Man har siden 2013 kunnet skrive landsbyens navn på etiketten for at styrke identiteten, som hver by har, oftest ved højden af vinmarkerne eller ved den jordbund, man finder omkring landsbyen. Den anerkendte vinmager Álvaro Palacios sagde det tydeligt under præsentationen af de nye regler. ”Det er på tide, vi respekterer det sted, vinen kommer fra, nemlig ved at navngive den specifikt i forhold til den by og mark, den kommer fra. Det er på den måde, vi skaber respekten om Priorat fremover.” Senest er yderligere regler kommet til, og der er nu følgende muligheder for at klassificere en vin fra Priorat:

DOQ Priorat
Vine, som dyrkes under de gældende regler i DOQ Priorat.

Vins de Vila
Vine, som kommer fra en specifik landsby med de karakteristika, som byen har i forhold til jordbund, højde og mikroklima.

Paratge Vine
Går endnu tættere på jordbunden og mikroklimaet.

Vinya Classificada
Enkeltmarksvine fra en specielt god vinmark, som vinificeres separat. Marker udpeget af DOQ Priorat.

Gran vinya classificada
Enkeltmarksvine fra en enestående god vinmark, som vinificeres separat. Marker udpeget af DOQ Prior