La Sagrada Familia

La Sagrada Familia

Kirken ligger i den bydel, der hedder Eixample (ei-champ-le), som betyder udvidelse. Navnet kommer af, at området egentlig ligger udenfor den oprindelige bymur. Bydelen ligger ovenpå en gammel ubebygget militærgrund, men i 1800-tallet voksede byen kraftigt, og der blev for trængt indenfor bymuren. Derfor blev denne revet ned, og man udvidede byen med denne nye del. Alle byens forretningsfolk, der virkelig var dem, der havde penge, blev så vilde med denne nye bydel, at de hyrede diverse arkitekter til at designe deres huse. Bydelen er derfor fyldt med fantastiske huse med en imponerende arkitektur. Hvis man ser et luftfoto af den nye bydel kan man se, at gaderne ligger som et gittermønster. Det specielle er dog, at alle hjørnerne er skåret af husene, hvilket giver mere luft og lys i gaderne.


Vi kan takke en boghandler ved navn Josep Maria Bocabella for, at kirken blev til. Det var nemlig ham, der gerne ville have opført en kirke, da han var bange for, at kristendommen ville gå til grunde i 1800-tallets industrialisering. Han ville gerne have købt en af de bedste grunde, men de var desværre alt for dyre for ham. I stedet købte han en billig grund, og her begyndte han byggeriet af La Sagrada Familia, som betyder ”Den hellige Familie”, i samarbejde med arkitekten Francisco de Villar, som faktisk var Gaudis tidligere læremester fra universitetet.

Et år efter at den nygotiske kirke blev påbegyndt (1883), overtog Gaudi byggeriet. Men Gaudi lavede alle tegningerne om, blandt andet var det meget vigtigt for ham, at kirken blev fyldt med symbolik, som var inspireret af naturen.

Det var egentlig Gaudis intention, at kirken skulle stå færdig med i alt 18 tårne. 12 for hver af de 12 disciple, 4 for apostlene, 1 for Jomfru Maria og i midten skulle stå et 180 meter højt tårn med et kors på toppen, som symbol for Jesus. Beregningerne viste dog, at grunden ikke ville kunne klare et tårn af denne størrelse. Derfor er der i dag 8 tårne, der hver er 94 m høje. Gaudi beregnede, at byggeriet ville tage 200 år, og planen var oprindeligt, at kirken skulle være så stor, at Skt. Peters Kirken i Rom fik plads indeni, men hans oprindelige ambitioner er siden hen blevet reduceret betydeligt.

Fra 1914 helligede Gaudi sig fuldstændig byggeriet og boede de sidste år af sit liv som isoleret eneboer i kirkens krypt. Hele projektet omkring La Sagrada Familia var (og er stadig) et dyrt projekt, der kostede rigtig mange penge, og da Gaudi havde brugt sine egne sparepenge, gik han fra hus til hus og tiggede flere penge. Han brugte samtlige pesetas på kirken og intet på sig selv, og han så derfor mere og mere ussel ud. Alle troede derfor han bare var en bums, og en dag da han var rundt og tigge om penge, blev han kørt ned af en sporvogn. Da alle troede han blot var en almindelig bums, blev han anbragt på et offentligt sygehus, der dengang ikke var særlig velfungerende. Først flere dage efter fandt de ud af, hvem han var og fik ham overflyttet til et privathospital. Desværre var det for sent, og Gaudi vågnede aldrig af sin koma. Han døde 4 dage senere (1926). Som en hyldest for hans store indsats blev han begravet inde i krypten under La Sagrada Familia.

Gaudis største ønske var, at byggeriet skulle fortsætte efter hans død, og at de kommende arkitekter skulle bygge videre i deres egen stil. Men byggeriet mistede i 1920’erne sin statsstøtte, og i dag finansieres byggeriet af offentlige bidrag, private donationer og indtægter fra turister. Der er ligeledes oprettet en fond, hvor alle kan indbetale penge. Det siges, at fonden har masser af penge til at bygge for, så man håber, at La Sagrada Familia står færdig i år 2053. Hvis dette holder, har byggeriet varet i 170 år, dvs. Gaudis vurdering på 200 år var ganske tæt på. Der er dog ingen politikere, der overhovedet tør sætte årstal på, hvornår kirken er færdigbygget.

I dag er det Jordi Bonnet, der har overtaget arbejdet på kirken.

Ifølge lokalguide (2011) bør kirken stå færdig om ca. 20 år (2031).

 

Foran La Sagrada Familia

Kirken er bygget med 3 facader: Fødsels-, Døds- og Gloriefacaderne (gloriefacaden er ikke klar endnu). Fødselsfacaden vender mod øst, da det er her solen står op, og nyt liv dermed begynder. Dødsfacaden vender mod vest, da det er her solen går ned, og livet ender.

 

Dødsfacaden

NameNameName

 

Denne facade er meget mere dyster end Fødselsfacaden. Facaden stod færdig i slutningen af 1980’erne af kunstneren Josep Maria Subirachs. Modsat Fødselsfacaden er denne facade meget dyster med grove, kantede og triste figurer. Hvis man havde påbegyndt denne facade før fødselsfacaden, ville folk nok have bakket ud. Det var denne begrundelse Gaudi gav for ikke at starte med dødsfacaden, og vi må jo nok give ham ret.

I 1911 blev Gaudi meget syg, og han var sikker på, at han skulle dø. Han påbegyndte derfor tegningerne til dødsfacaden, der viser den sidste uge af Jesus liv og hans rejse på smertens vej til korsfæstelsen. F.eks. kan man se, at han falder med korset, Veronica tørrer hans ansigt og aftrykket af hans ansigt bliver i forklædet (han kigger på dig uanset, hvor du står). Man kan se klargørelsen til korsfæstelsen, selve korsfæstelsen samt 3 soldater, der spiller om Jesus klæder.

Søjlerne, der holder taget oppe, er et bevis på, hvor genial Gaudi i virkeligheden var. Man påstod nemlig dengang, pga. den vinkel søjlerne har, at det umuligt kunne holde, og man forudså, at taget ville falde sammen af sin egen vægt. Dette er som bekendt ikke sket, så vi må erkende, at Gaudi vidste, hvad han havde med at gøre.

På facaden findes en tavle med tal, der giver 33 uanset, hvilken vej man regner, hvilket symboliserer Jesus' alder. Man kan også se Jesus på korset, hvilket skabte stor røre hos den spanske befolkning, da han er helt nøgen. Man kan se Judas' kys til Jesus, men ved benet af Judas ser man en slange, der symboliserer uærlighed og farer. Endelig bliver Gaudi selv hyldet på facaden, hvor man har lavet en skulptur af ham i midterbilledet. 

 

Fødselsfacaden

NameNameName

 

Dette er den mest komplette del af Gaudis kirke, færdiggjort i 1904 med scener af Jesus fødsel og belagt med en masse symbolik, f.eks. livets 3 døre; Tro, Håb og Kærlighed. Døren for kærlighed er døren i midten, der viser Joseph og Jomfru Maria beundre Jesus barnet omgivet af 6 engle. Nedenunder ses Jesus, Maria og Josephs navne udskåret i relieffer.

Døren til højre er Tro, døren til venstre er Håb.

Skildpadderne: Under de 2 søjler ses skildpadderne. Til venstre er en havskildpadde og til højre en landskildpadde. I kinesisk overtro symboliserer disse jordnærhed og stabilitet.

Kamæleonerne: 2 kamæleoner snor sig fra den ene side til den anden. Dette symboliserer den konstante forandring i verden, da dyret kan skifte farve.

Englene med trompeterne: 4 engle med trompeter under vingerne. Disse ville naturligt symbolisere offentliggørelsen af Jesus fødsel, men her symboliserer de faktisk også jordens undergang.

Livets træ: Som kronen på de 3 indgange ses cyprestræet, der symboliserer evigt liv med fredsduerne. Under træet ses et fantastisk Jesus monogram: JHS. Det har i midten et kors og er sammen med ”A”, der står for menneskefiguren Alfa (livet) og ”O”, der står for menneskefiguren Omega (døden), hvilket symboliserer begyndelsen og slutningen på alting. På toppen af træet ses et ”T” (første bogstav i det græske ord ”Tau” = Gud), et ”kors” og en ”Due”. Disse tre symboliserer de 3 personer i treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden.

Klokketårnene: 4 tårne på fødselsfacaden og 4 på Dødsfacaden, i alt 8 af de 12 tårne. Hvert tårn krones med venezianske mosaikker.

Sanctus: Denne skrift betyder; Trosbekendelsen.